Quintet Private Bank har fornøjelsen af at invitere dig til en eksklusiv jagtoplevelse på Julianelyst – et historisk gods omgivet af skov, natur og et rigt dyreliv.

Med stolte jagttraditioner, velplejede terræner og en unik herregårdsatmosfære danner Julianelyst de perfekte rammer for en helt særlig oplevelse.

Vi mødes på gårdspladsen kl. 09.00 hvor parolen gives og herefter står dagen på trykjagt i den flotte, midtjyske natur.

Julianelyst er et klassisk østjysk gods med rødder i slutningen af 1700-tallet og en historie tæt knyttet til udviklingen af det danske kulturlandskab. Gennem generationer har stedet været præget af skovdrift, landbrug og herregårdsliv, hvilket stadig afspejles i de smukke omgivelser.

De vidtstrakte skove og levende naturområder giver området en særlig karakter og har gjort egnen attraktiv for jægere gennem mange år. Her mødes historie, natur og jagttraditioner i rammer, der inviterer til både fordybelse og gode oplevelser. Samtidig mærkes den særlige ro og atmosfære, som kun findes på steder med en lang historie bag sig.